Home » Om blog » Om denne blog

Seneste kommentarer

Arkiver

Kategorier

Om denne blog

Her kan du læse lidt om Fredensgade og Skt Knuds Gade området i Odense. Vi bor på i Fredensgade 30, et hus med påbygget bindingsværk.

DSC_0907    DSC_0884

Billedet herunder viser en del af Fredensgade, og er taget fra hjørnet ved Alexandragade/Fredensgade hvor man ser ud mod Hjallesevej. Det er taget omkring år 1900. Man kan se den “bare mark”, hvor Hjallesevej ligger idag.
Børnene står ud for Fredensgade 32, der på daværende tidspunkt var købmandsbutik.

    

I baggården var der tidligere forbindelse mellem vores hus nr. 30 og købmanden i nr. 32. Billedet herover viser terrassen bagved nr. 32, det er nok fra omkring 1950’erne. Måske har købmanden haft lager bagved og inde hos os?

Fredensgade 30 er bygget i 1877 for sukkerkoger L.C.Appeldorff. I 1893 blev der bygget brændehus og latrin i baggården. I 1924-25 blev der påbygget en “bindingsværk – 2.etage”. Man kan finde data for byggeriet (og andre ejendomme i Odense) på Odensedatabasen – http://odensedatabasen.dk/ejendomme.

 

 

       

Huset har også tidligere været indrettet som skomagerbutik, drevet af “klodsemager” N. Nielsen (omkring 1926). Han ansøgte dengang om at få tilladelse til at fjerne vinduesbrystningen i et af vinduerne, fordi det skulle indrettes til butik, til udsalg af træfodtøj. Bemærk den høflige og underdanige skriveform til bygningsinspektøren i Odense.

     

Legepladsen ved Skt. Knuds Gade og Fredensgade er fornylig blevet moderniseret, den blev indviet fredag d. 11 juli 2014 (fyens.dk). Legepladsen kaldes Professor Labris Plads, opkaldt efter den navnkundige gøgler professor Labri, der gennem en årrække boede i Skt. Knuds Gade. Han hed egentlig Johannes Marius Dines Petersen, født i 1863 og døde i Odense i 1935.
I sin tid blev det bygget som et beskyttelsesrum, og efterhånden har man omdannet området til legeplads.  Beskyttelsesrummet under højen, blev udgravet i slutningen af 2.verdenskrig. Billedet herunder viser arbejdere i gang med gravearbejdet, og en masse tilskuere.

Kilde: Registrant 1977, Odense Magistrat. 2.afdeling. Albanikvarteret i Odense. Bogen kan lånes på Odense Hovedbibliotek.


1 kommentar

Comments are closed.